Tilbage

VM i Ishockey kan åbne døre for erhvervslivet

Udnyt muligheden for at udvikle din virksomhed, når VM i Ishockey kommer til Herning i maj 2018.
17. oktober 2016

Ishockey VM kommer til Danmark og ikke mindst Herning. Det bliver et kæmpe event med en massiv eksponering verden over.

Ishockey er i top 10 listen over sportsgrene med flest seere på verdensplan, og vi forventer, at der kommer mere end 100.000 tilskuere til de i alt 30 kampe, som bliver spillet i Herning. Det danske landshold spiller blandt andet alle sine gruppekampe i Jyske Bank Boxen.

Den store opmærksomhed skal udnyttes bedst muligt.

Det er Herning Kommunes mål, at dette VM bliver en platform for erhvervsfremme og nye handelsrelationer her i området.

Gode muligheder for virksomhederne

Kommunen vil gerne aktivt opfordre virksomheder her i området til allerede nu at overveje, hvilke muligheder VM i Ishockey 2018 kan give dem. Det kan både være i forhold til eksisterende og nye forretningsrelationer.

Det kunne for eksempel tænkes, at nogle af de store ishockeynationer er vigtige eksportmarkeder - eller måske kommende eksportmarkeder. Sådan et mesterskab bringer muligheder med sig, og vi vil gerne opfordre til at gribe de muligheder.

De endelige deltagerlande i mesterskabet offentliggøres i Maj 2017.

Vores afdeling for Erhverv og Udvikling arbejder med forskellige tiltag, som har fokus på erhvervsfremme i forbindelse med VM i Ishockey 2018. De tiltag vil vi offentliggøre løbende frem mod mesterskabet.

I kan desuden få hjælp til blandt andet at identificere nye udenlandske samarbejdspartnere gennem 'Enterprise Europe Network' under Væksthus Midtjylland.

Læs mere om mulighederne hos Enterprise Europe Network. 

Læs mere om VM i Ishockey. 

Dekorativt foto

Foto: Jan Korsgaard - kanut.dk

Kontaktinfo

Merete Gammelmark
Udviklingskonsulent
By, Erhverv og Kultur
Tlf.: 96288505
Mobil: 21194522
Send e-mail til bekmg@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.