Tilbage

Klub Tryk på Sproget

- et klubtilbud for forældre i Herning med 0-3 årige børn.
07. februar 2017
Bliv en del af et anderledes klubtilbud, der styrker dit barns sprog.

Du har den tætteste kontakt til dit barn. Derfor er du den vigtigste person, når dit barn skal udvikle sit sprog.
Klub Tryk på Sproget støtter dig fra barnets fødsel, til det fylder tre år. Som medlem af klubben får du et nyhedsbrev hver måned. I nyhedsbrevet får du tips og ideer til at styrke dit barns sprog. Du får nyhederne først, når der er nye tiltag omkring sprog og småbørn.
Biblioteket, Sundhedsplejen, Talehørelærerne, Dagtilbuddene og Musikskolen sammensætter løbende en række aktiviteter for dig og dit barn. Der er tilbud som småbørnsaktiviteter, work-shops, teater og foredrag.

Alle vores aktiviteter er gratis for dig og dit barn.
Nogle aktiviteter er kun for klubmedlemmer. Andre aktiviteter kan du som medlem tilmelde dig før alle andre.
Som medlem vil du også få mulighed for at afprøve og låne digitalt legetøj.
Legetøj som du kan bruge derhjemme sammen med dit barn.

Læs meget mere om Klub Tryk på Sproget.

 

Kontaktinfo

Rikke Østergaard Hansen
Børneformidler
Tlf.: 96288800
Mobil: 51702971

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.