Tilbage

Udbud af Claudisvej 9, Ikast

Ejendommen Claudisvej 9, Ikast udbydes til salg. Ejendommen har været i brug indtil 1. juli 16 og har muligheder både som bolig og som erhvervsejendom.
04. januar 2017

Claudisvej 9, Ikast udbydes til salg. Ejendommen ligger i et ældre fuldt udbygget villakvarter, tæt på idrætsanlæg, indkøbsmuligheder og stationen og har tidligere været anvendt som institution af Herning Kommune.

Ejendommen er fra 1950 med et samlet boligareal på 455 m2, fordelt med et kælderareal på 205 m2, stuetage på 188 m2 samt udnyttet tagetage på 62 m. Grundarealet udgør 689 m2.

Ejendommen udbydes til en vejledende pris på 1.800.000 kr. En byder må således frit afgive et fast bud, som både kan være over og under den vejledende pris.

Herning Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud, herunder også retten til at kassere samtlige indkomne tilbud.

Ejendomsmægler Torben Clausen, clausen-erhverv.dk, tlf. 30 56 56 06 kan kontaktes for yderligere information omkring udbudsmaterialet, tilbud og for en besigtigelse af ejendommen.

Salget sker efter Bekendtgørelse om offentlig udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Tilbud skal afgives til clausen-erhverv.dk, Klokkevænget 34, Gjellerup, 7400 Herning, torben@clausen-erhverv.dk på speciel blanket i lukket kuvert, senest den 31. januar 2017.

Se udbudsvilkår Claudisvej, Ikast