Tilbage

Stor interesse for Lindbjergskolen

Omkring 200 borgere deltog 6.juni i et informationsmøde om Lindbjergskolen, Hammerum-Gjellerups nye samlingssted.
07. juni 2017

15.000 kvadratmeter skole, bibliotek og hal skal i 2020 stå klar i Hammerum-Gjellerup.

Når byggeriet af Lindbjergskolen går i gang til efteråret, kan borgerne i Hammerum-Gjellerup se frem til at få et helt nyt samlingssted.

Tirsdag 6.juni var interesserede inviteret til informationsmøde i Hammerum Hallen. Hallen bygges sammen med den nye skole, der også kommer til at rumme et helt nyt bibliotek.

Omkring 200 borgere tog imod invitationen. De kunne derfor høre Jesper Rasmussen fra KPC og Peter Christiansen fra Årstiderne Arkitekter forklare, hvilke tanker der ligger bag det nye skolebyggeri, der opføres som en "mini-by".

Efter en kort velkomst ved udvalgsformændene fra Børne- og Familieudvalget, Dorte West og Kultur- og Fritidsudvalget, Johs. Poulsen tog entreprenør og arkitekt, der i øvrigt stammet fra henholdsvis Gjellerup og Hammerum, over. Bibliotekschef Pernille Schaltz gav herefter en introduktion til tankerne om at gøre det nye bibliotek til en gevinst for hele lokalområdet.

De fremmødte havde efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål til det store projekt ved mindre borde, og både spørgelyst og nysgerrighed var stor.

Lindbjergskolen Pop Up3 Edit

Kontaktinfo

Allan Secher Thulstrup
Kommunikationskonsulent
Tlf.: 96282645
Mobil: 29444865
Send e-mail til komat@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.