Tilbage

Andengangs-vælgere – og deres mødre – er målgrupper for Herning Kommunes valgkampagne

Med kampagnen #HerningsStemme håber Herning Kommune at få flere andengangs-vælgere til stemmeurnerne 21.november
25. oktober 2017

Stickersfinis 09

Når vælgerne 21.november skal sammensætte nye byråd og regionsråd, skal flest mulige anden-gangs-vælgere deltage.

Det er målet for kampagnen #HerningsStemme, der frem mod 21.november vil være synlig en række forskellige steder i Herning Kommune.

At det netop er andengangs-vælgerne, som kampagnen har fokus på har en naturlig forklaring. Ved kommunalvalget i 2013 lå Herning Kommune under gennemsnittet i Region Midtjylland, når det gælder andelen af 19-29-årige, der stemte.

Mødre i målgruppen

Ud over de unge selv vil #HerningsStemme også gerne i dialog med de unges mødre. Forskning fra Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet viser nemlig, at én af de ting, der er mest effektiv, når unge skal til stemmeurnerne, er deres mødre.

Hovedelementerne i kampagnen er lavet i samarbejde med en studerende i designkommunikation ved Designskolen Kolding.

- For os som kommune er det afgørende, at så mange som overhovedet muligt deltager, når der er valg. Med dette års kampagne har vi valgt at få et ungt menneske til at hjælpe os, i håbet om at lave en kampagne, der kan tage kampen op i konkurrencen om de unges opmærksomhed, fortæller Lars Krarup, borgmester i Herning Kommune.

Fakta:

Stemmedeltagelse i Herning Kommune ved Kommunalvalget 2013:

18 år = 70,3 %
19-21 år = 56,9 %
22-29 år = 55,1 %

Hele kommunen: 75,3 %

Kampagnen #HerningsStemme er udarbejdet af Emilie Ragouet, studerende ved Designskolen Kolding, i samarbejde med Herning Kommune. Projektet var det afsluttende master-projekt i Kommunikationsdesign for Emilie Ragouet, der er fransk.

Du kan læse mere om valgkampagnen på denne hjemmeside.

Facebook:

Du kan følge #HerningsStemme på Facebook på dette link. 

Instagram:

Du kan følge #HerningsStemme på Instagram på dette link. 

 

Kontaktinfo

Lars Krarup
Borgmester
Tlf.: 96282322
Send e-mail til borgmester@herning.dk

Grethe Wilmoes
Chef for Administration og Økonomi i Direktionens Stab
Tlf.: +4520674133
Mobil: 20674133
Send e-mail til grethe.wilmoes@herning.dk

Allan Secher Thulstrup
Kommunikationskonsulent
Tlf.: 96282645
Mobil: 29444865
Send e-mail til komat@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.