Tilbage

Udbud af byggefelter til boliger ved Jordbærmarken

Herning Kommune udbyder 4 grunde til salg ved Jordbærmarken.
Udbud af byggefelter til boliger ved Jordbærmarken 11. april 2018

Herning Kommune udbyder 4 grunde, betegnet som byggefelter, beliggende ved Jordbærmarken.

Jordbærmarken er beliggende i den østlige del af Tjørring og er en del af boligudstykningen ved Fuglsang Sø.Området ligger syd for Vesterholmvej i tilknytning til Fuglsang Sø med tilhørende søbredder og rekreative områder.

Det nye boligområde ligger tæt på skole, hal og institutioner og der er stiforbindelse fra boligområdet.

Grundene der nu byggemodnes ligger vest for den eksisterende boligbyggelse på Jordbærmarken.

Boligområdet har tilkørsel fra Fuglsang Allé, der er en sidevej til Vesterholmvej. Tilkørsel til de enkelte parceller sker fra boligvejene.

Der er mulighed for at købe alle grundene eller en del af grundene. 

Herning Kommune vil foretage en helhedsvurdering af de indkomne tilbud ud fra diverse kriterier, som fremgår af salgsvilkårene.

Tilbuddet skal ledsages af en beskrivelse og tegninger der redegør for projektet.

Såfremt beskrivelse og tegninger ikke afleveres, vil tilbuddet ikke komme i betragtning.

Vurdering af de indkomne bud sker med en vægtning på 40% på prisen og 60% på projektet.

Udbudsmaterialet fåes ved henvendelse til Grundsalgskontoret, Rådhuset, tlf. 96 28 23 23.

Tilbudsskemaet skal være Grundsalgskontoret i hænde senest onsdag, den 23. maj 2018, kl. 12.00.

Salget sker efter Bekendtgørelse om offentlig udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Herning Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud, herunder også retten til at kassere samtlige indkomne tilbud.

Indkomne tilbud behandles fortroligt, indtil salg har fundet sted.

Læs udbudsvilkår, Jordbærmarken

Byggegrund ud til en sø.

Kontaktinfo

Anne Mette Skjærlund Knudsen
Grundsalgskoordinator
Tlf.: 96288517
Mobil: 51354091
Send e-mail til bekak@herning.dk

Karin Skov-Aggerholm
Fagkoordinator Byggemodning
Tlf.: 96288045
Mobil: 21341712
Send e-mail til vtbka@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.