Tilbage

Giv dit barn lov

En cykeltur til skole gør hjernen frisk og klar til ny læring. Giv dit barn lov til at få en god start på skoledagen, giv dit barn lov til at cykle.
31. august 2018

Fra 20. august kører Herning Kommunes cykelkampagne "Giv dit barn lov" over stablen. Kampagnen skal få forældre og børn til at droppe bilen og tilvælge cyklen, da der er mange fordele forbundet med cykling. 

  • Det øger børns koncentrationsevne.
  • Det forbedrer børns kondition.
  • Det styrker børns motorik og balance.
  • Det skaber mindre kaos i trafikken om morgenen ved skolerne.
  • Det belaster miljøet mindre, og er det grønneste transportmiddel. 

Der er med andre ord mange gode grunde til at vælge cyklen og springe bilen over. I en i forvejen travl hverdag kan det være svært at finde tid og tålmodighed til at cykle med ungerne og samtidig tage sig af trafiklære. Men det lønner sig på både den korte og lange bane. Så lad cykelturen til skolen være en af vanerne - om ikke hver dag så bare et par dage om ugen. 

Om kampagnen

Kampagnen skal ses som en forlængelse af skolestartskampagnen "Børn på vej", samt understøtte cyklistforbundets kampagne "Alle børn Cykler", hvor der lige nu er fuld gang i tilmeldingen.

"Giv dit barn lov" kampagnevideoer vil blive vist i Herning Biograf i september og oktober, men kan allerede ses på de sociale medier. Filmen er sendt til alle skoler, biblioteker og andre relevante institutioner og er til fri brug på diverse digitale platforme.

Dekorativ billede

Kontaktinfo

Martin Lystbech Nørgaard Frandsen
Tlf.: 96288325
Send e-mail til vtbmf@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.