Tilbage

Kulturfest Herning skudt i gang med sved, rock og vand

En hel uge med kultur i Herning Kommune startede i weekenden og kulminerer på lørdag
12. juni 2018

Rock, Triatlon-DM, tovtrækning, tango-dans og masser af sjov i solen var blandt oplevelserne i den første weekend af "Kulturfest Herning - Tæt på solen".

Kulturfest Herning er første årlige udgave af Herning Kommunes nye kulturfest, og festlighederne fortsætter i hele uge 24 inden den store kulmination lørdag 16.juni i Herning centrum.

- Starten af Kulturfest Herning blev lige præcis så festlig, som vi havde håbet på. Mange mennesker fik i weekenden en god oplevelse. Nu glæder vi os til at vise resten af programmet frem for publikum, siger Pia Trab Worm, projektleder ved Herning Kommune.

Lørdag 16.juni vil blandt meget andet byde på:

- Et væld af aktiviteter, workshops, poetry-slam, teater med DonGnu, portræt-maler-konkurrence og meget mere særligt for børn i Kulturgården ved Nørregade 7.

- En helt unik hyldestkoncert til solen med Poul Krebs, Signe Svendsen og Fredrik Vedersø.

- Koncerter med Laid Back, Moussa Diallo og reggaefestival, samt to koncerter på Fermaten særligt for beboere på kommunens plejehjem.

- En kunst-installation med malede kuppeltelte udført af elever fra skoler i hele kommunen.

- VM-aktiviteter og storskærm med VM-kampen Danmark-Peru.

Det samlede program kan ses på hjemmesiden www.kulturfestherning.dk - eller findes i app'en "Kulturfest Herning", der kan downloades til både Android og Apple.

Hvad er Kulturfest Herning - Tæt på solen ?

Kulturfest Herning - Tæt på solen er den allerførste udgave af en helt ny kulturtradition i Herning Kommune. Der er tale om en ugelang kulturfest, hvert år den tredje uge i juni, der kulminerer om lørdagen.

I 2018 er temaet "Tæt på solen" og over hele kommunen er foreninger, kulturinstitutioner og frivillige involveret i aktiviteter og events til årets udgave af kulturfesten.

Kontaktinfo

Johs. Poulsen
Formand Kultur- og Fritidsudvalget
Mobil: 20103387
Send e-mail til byrjp@herning.dk

Pia Trab Worm
Projektleder og kulturkonsulent
Tlf.: 96288634
Mobil: 51189094
Send e-mail til bekpw@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

Program - Kulturfest Herning

Se hele programmet for Kulturfest Herning her

Program - Kulturfest Herning