Tilbage

Ekstraordinært åbent i Borgerservice

Vi holder åbent for ekspedition af pas lørdag 26. maj og 9. juni klokken 10.00 - 12.00.
10. maj 2018

Vi nærmer os sommerferien og mange skal ud at rejse. Er der ikke styr på passet, kan rejsen blive uventet kort. Derfor holder vi ekstraordinært åbent to lørdage i forsommeren, så alle får mulighed for at bestille pas i tide.

I anledningen af sommeren vil børn og barnlige sjæle få en is med hjem.

Vi opfordrer til, at du bestiller tid hjemmefra. Er I flere der følges ad, er det nok at bestille en tid. 

Kun folk, der møder personligt op kan få fornyet pas. 

Forældre kan bestille pas til børn, men kun hvis børnene er med. Husk at medbringe udfyldt samtykkeerklæring for alle børn, der skal have pas, hvis der er fælles forældremyndighed og begge forældre ikke er med. Samtykke kan gives digitalt med NemID. Ansøgningen findes i selvbetjeningsboksen.

Vi tager fotos i Borgerservice, men du må også gerne medbringe et foto fra fotografen. Vær opmærksom på, at du selv skal medbringe foto fra fotograf af børn under 5 år, da det ikke er muligt at tage fotos af mindre børn her.

Husk det gamle pas, kørekort eller dåbs-, navne- eller fødselsattest samt sundhedskort.

Læs mere om pas