Om Herning

Herning ligger lige midt i Jylland som et midtjysk knudepunkt for udvikling, uddannelse, kultur, messer og internationale events indenfor sport og musik.

Ud over hovedbyen med 47.000 indbyggere spreder kommunen sig samlet set over et areal, der gør den til den tredje største i Danmark.

Hele egnen er kendt for en stærk sammenhængskraft båret af iderigdom, iværksætterånd, viljen til at se resultater samt en stærk tradition for samarbejde mellem erhvervsliv, kulturinstitutioner, ildsjæle og kommune. Man taler ligefrem om at der findes en særlig "ånd" på egnen - eller om Hernings DNA.

Et godt eksempel på sammenhængskraften er Birk-området, hvor et helt unikt uddannelses- og universitetsmiljø bor dør om dør med virksomheder og kunstoplevelser i international klasse. Her har blandt andet AU-Herning, TEKOs design- og tekstiluddannelser, kunstmuseet HEART og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum til huse - og det er også her, man finder Hernings uofficielle vartegn, Ingvar Cronhammars gigantiske skulptur "Elia".

Også byens status som messe- og udstillingsby kan i høj grad tilskrives iværksætterånd og vilje.

Det, der begyndte som en enkelt hal til tekstiludstillinger og håndboldkampe for 60 år siden, er i dag Skandinaviens største messecenter med fodboldstadion, multiarena og en tilhørende stærk infrastruktur.

Inden for de senere år er Herning desuden i flere målinger bliver fremhævet som landets mest erhvervsvenlige kommune.

Ambitionen er, at Herning Kommune samlet set skal være et godt sted at bo, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed - kort sagt et godt sted at leve. Samtidig kan vi godt lide at have gæster - hvad enten de kommer for at handle, gå i teatret, opleve kunst, deltage i konferencer, møder eller messer, gå til koncert eller deltage i sportsbegivenheder.

Vi plejer at sige om os selv, at i "Herning - her er alle muligheder åbne".

Præsentation af rytterne ved Gido d'Italia i Herning.

Rytterne ved præsentationen i Herning forud for starten på Giro d'Italia 2012. Foto: Christian Lindgren.

Kort fra tanke til handling

Trine Jepsen, sangerinde og skuespiller: - Jeg holder meget af, at der ikke er langt fra tanke til handling.

Trine Jepsen.Trine Jepsen

Her er mange, der kan og vil

Christina Hembo, designer og iværksætter: - Herning tiltrækker og avler så mange personer, der bare kan og vil.

Christina Hembo.Her er mange, der kan og vil

Herning klarer sig i hård konkurrence

Holger Reenberg, museumsdirektør: - Herning hævder sig i konkurrence med større danske byer. 

 

Holger Reenberg foran Heart.Herning klarer sig i hård konkurrence