Tilbage

25.000 mennesker fejrede kulturfestival-åbning

Der var massiv opbakning til åbningen af Kulturfestival Off Road
12. april 2017

Det blev en kulturel folkefest, da kulturfestival Off Road - Tæt på Magien tirsdag åbnede i Herning.

Med omkring 100 forskellige kulturelle indslag fordelt i hele byen - alle gratis - er det svært at afgøre, præcis hvor mange mennesker, der deltog i festlighederne.

Men et konservativt estimat er, at mellem 22.000 og 25.000 deltog i Off Road-åbningen.

- Dagen blev en stor succes. Det lykkedes os at skabe en dag, hvor der var kulturelle indslag til alle aldre, og heldigvis bakkede folk fra nær og fjern op. At vi havde en god dag skyldes først og fremmest de mange, mange foreninger og kulturinstitutioner, der bakkede op om Off Road-åbningen, og de hundredvis af frivillige der har ydet en kolossal indsats, siger Johs. Poulsen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Herning Kommune og formand for Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland.

Off Road Kulturfestival fortsætter i hele Midt- og Vestjylland frem til 6.maj, hvor der er stort afslutningsarrangement i Skive.

Bag Off Road åbningen står Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland og Herning Kommune. Off Road Åbningen er støttet økonomisk af Aarhus 2017, Herning Kommune, Statens Kunstfond og Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland.

Kontaktinfo

Johs. Poulsen
Formand Kultur- og Fritidsudvalget
Mobil: 20103387
Send e-mail til byrjp@herning.dk

Pia Trab Worm
Projektleder og kulturkonsulent
Tlf.: 96288634
Mobil: 51189094
Send e-mail til bekpw@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

Herning er kultur - Guide til kulturlivet

Se hvad der sker i Herning Kommunes mangfoldige kulturliv på Herningerkultur.dk

dekorativt fotoHerning er kultur - Guide til kulturlivet