Tilbage

IT-porten til Afrika står på vid gab for midtjyske virksomheder

IT-branchen i Tunesien boomer på grund af et højt uddannelsesniveau og et stabilt demokrati.
03. december 2018

Tunesien er traditionelt blevet kaldt "Porten til Afrika" for europæiske virksomheder, der ønskede at bane sig vej ind på de afrikanske markeder.

I anledning af VM i Herrehåndbold, hvor Tunesien skal spille i Herning, kan midtjyske virksomheder blive meget klogere på, hvordan de kan få foden indenfor på det afrikanske marked.

Særligt IT-virksomheder kan have gavn af forbindelser i Tunesien, da landet hvert år uddanner tusindvis af IT-ingeniører og specialister på et niveau, der svarer til Europas.

17. januar er alle virksomheder i Region Midtjylland inviteret til at blive klogere på mulighederne i Tunesiens IT-branche.

Der vil både være fokus på muligheder for at sælge IT-udstyr og ydelser til Tunesien og herfra til resten af Afrika, og mulighederne for at finde kvalificeret tunesisk IT-arbejdskraft.

Det er det Dansk-Tunesiske Handelskammer, der sammen med Herning Kommune, it forum, Destination Aarhus og Væksthus Midtjylland står bag arrangementet 17.januar, samme dag som Tunesien møder Østrig i Jyske Bank Boxen.

Læs mere og tilmeld dig til arrangementet 17. januar 2019 her.

 

Fakta om Tunesien:

Tunesien bliver kaldt "Porten til Afrika" for virksomheder, blandt andet fordi landet er demokratisk, og har bevaret de institutioner Frankrig oprettede i landet, der blev selvstændigt i 1956.

Som eksportmarked er Tunesien interessant som åbning til Afrika, da landet er medlem af både COMESA, Common Market for Eastern and Southern Africa, hvor medlemsstaterne har 625 millioner indbyggere, og ECOWAS, Economic Community of West African States, hvor medlemsstaterne tilsammen har 325 millioner indbyggere.

Tunesiens uddannelsessystem er grundlagt i årene som Fransk koloni, og uddanner kandidater på et højt niveau. Hvert år uddannes omkring 7.500 IT-ingeniører og yderligere 12.000 får en anden IT-uddannelse.

En række store IT-virksomheder bruger allerede tunesisk arbejdskraft, og størstedelen af de unge, der søger til andre lande, får i dag arbejde i Frankrig og Belgien. Langt de fleste færdiguddannede kan tale engelsk.

 

Kontaktinfo

Merete Gammelmark
Udviklingskonsulent
Tlf.: 96288505
Mobil: 21194522
Send e-mail til bekmg@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.