01. juni 2018
Der er nye ejendomsskattebilletter på vej til en del af
kommunens boligejere.
Årsagen skal findes i en ny ordning, som Folketinget vedtog ved
lov 12. april 2018. Ordningen betyder, at husejere ikke skal
betale det beløb, grundskylden er steget med, hvis stigningen
overstiger 200 kr. pr. ejer pr. år.
I stedet får boligejere, der er omfattet af ordningen, et rente-
og gebyrfrit lån hos kommunen, som svarer til stigningen. Beløbet
bliver med andre ord indfrosset.
Indfrielse af lånet
Indtil videre er det ikke muligt for boligejere at indfri lånet
i perioden 2018 - 2020. Det har Folketinget valgt for at gøre
ordningen så enkelt at administrere som muligt.
Lånet bliver til gengæld automatisk krævet indfriet, hvis
boligen skifter ejer.
Læs mere om grundskyld-ordningen.