Tilbage

Ungevejen viser unge vejen

Ny rådgivningscenter for unge har netop slået dørene op på Lillelundvej i Herning.
13. december 2019

Hvor kan unge gå hen, hvis de ønsker råd og vejledning om emner som job, sex, uddannelse, misbrug og ensomhed?

Tidligere ville svaret bestå af en længere opremsning, men nu kan spørgsmålet besvares med et enkelt ord: Ungevejen.

I torsdags var der indvielse af det helt særlige tilbud på Lillelundvej 29 i Herning.

Ungevejen er kort fortalt stedet, hvor unge kan komme ind fra gaden og spørge om stort set alt.

Her sidder kommunens ungevejledere og jobteam klar til at hjælpe. Også UngMod 24-7, Headspace, Misbrugscenter Herning, UngHerning med flere vil være at finde på adressen i løbet af ugen.

Dermed rummer huset kompetencerne til at håndtere de fleste henvendelser.

Ledelsen i Ungevejen

Nabohjælp får ny betydning

Placeringen af Ungevejen er nøje udvalgt, for på Lillelundvej bliver Ungevejen naboer til mange af kommunens ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser.

Det gør det både nemmere for de unge at svinge forbi, og samtidig bliver kommunens samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne styrket.

Målet med Ungevejen er at hjælpe unge til at blive uddannelses- og jobparate. Håbet er, at de unge med hjælp og vejledning kan undgå nogle af de bump, der kan skubbe dem ud af kurs.

Udover råd og vejledning vil Ungevejen udbyde forskellige workshops som for eksempel søvnvejledning og kurser i CV-skrivning.Indgangen til Ungevejen

Kontaktinfo

Søren Lyhne
Leder - Ungevejen
Mobil: 22882331
Send e-mail til uuvsy@herning.dk

Ulla Solgaard Henriksen
Ungevejledningschef
Mobil: 20358156
Send e-mail til uuvuh@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.