Tilbage

4700 skolebørn vil fredag synge ”Hallo, hallo” - og sætte ny rekord

Fredag morgen bliver helt speciel på 13 skoler i Herning Kommune, der vil kaste sig ud i en fælles Grand Prix-hyldest
21. februar 2019

Fredag morgen bliver lige til rekord-bogen på 13 skoler i Herning Kommune.

Her vil cirka 4700 børn på 13 forskellige skoler nemlig synge den samme sang - på præcis samme tidspunkt.

Kæmpekoret er sat i verden i anledning af Dansk Melodi Grand Prix, der lørdag 23.februar indtager Jyske Bank Boxen i Herning. DR P4 Midtvest sender fredag morgen live fra én skolerne, således at alle 13 skoler blot skal tænde for radioen for at høre, præcis hvornår fællessangen starter.

Det nummer, som de tusindvis af børn vil synge, er da også hentet i Grand Prix-universet, nemlig "Hallo, Hallo", som Lonnie Devantier i 1990 sang til sejr i Dansk Melodi Grand Prix.

Når de mange børn på samme tid, klokken 8.42 fredag morgen, synger den samme sang vil det samtidig være en ny rekord til Børnenes Rekordbog.

Den hidtidige rekord blev sat af Aalborg Bibliotekerne, der i 2015 havde 764 børn til at synge på fem forskellige biblioteker, og de cirka 4700 børn fra Herning Kommune slår altså den rekord eftertrykkeligt.

Det er skolernes musikudvalg, der har fået ideen og står for det praktiske i forbindelse med arrangementet, og Jerry Vergara fra udvalget ser frem til rekord-fredagen.

- Vi ved at sang og musik er med til at fremme fællesskabet, og med fællessang på hele 13 skoler bliver det en både lærerig og mangfoldig start på dagen, siger Jerry Vergara.

Deltagende skoler:

Herningsholmskolen
Sønder Felding Skole
Brændgårdskolen
Læringscenter Syd
Sunds-Ilskov Skole
Herning Friskole
Kildebakkeskolen
Snejbjerg Skole
Engbjergskolen
Vildbjerg Skole
Timring Skole
Skarrild Skole
Kibæk Skole

Kontaktinfo

Helle Baadsgaard
Fuldmægtig
Tlf.: 96288631
Mobil: 20358147
Send e-mail til bekhb@herning.dk

Jerry Vergara
Overlærer
Tlf.: 26703598
Send e-mail til jerr0007@dblit.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.