Tilbage

Kommuner landet over følger i Hernings Sprogspor

Biblioteket i Herning har en stor andel i et nyt initiativ, hvor mere end 40 biblioteker landet udbyder tilbud om sprog og læsning for små børn og deres voksne.
05. februar 2019

Da biblioteker landet over satte sig for at lave en fælles indsats for sprog og læsning, var Herning en af de kommuner, som havde nogle gode modeller at byde ind med.

Gennem et par år har forældre i Herning Kommune nemlig haft mulighed for at få gode tips om deres børns sprog ved at tilmelde sig 'Tryk på Sproget'.

Erfaringerne herfra er bragt videre i det nye initiativ, der hedder 'Bibliotekernes Sprogspor', som 40 biblioteker i Danmark har taget til sig, og det er Herning Bibliotekerne, der leder programmet.

'Bibliotekernes Sprogspor' henvender sig til forældre, dagplejere, talehøre-lærere, børnebibliotekarer og andre, der interesserer sig for sprog og læsning for børn helt op til 7 års alderen.

De har blandt andet mulighed for at hente indhold på en ny hjemmeside, som hedder www.sprogsporet.dk.

Interesserede kan allerede nu gå ind og tilmelde sig. Det er gratis for både fagfolk og forældre.

dekorativt billede

Kontaktinfo

Rikke Østergaard Hansen
Børnekulturformidler og programleder
Tlf.: 96288800
Mobil: 51702971
Send e-mail til bibroh@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.