Tilbage

Oplev VM i Håndbold

Fra fredag 11. januar indtager VM i Herrehåndbold Herning. 27 af VM-kampene spilles i Jyske Bank Boxen, og byen er klar til fest
08. januar 2019

Verdens bedste håndboldspillere mødes i Herning, når byen er vært for VM i Herrehåndbold.

Forberedelserne har været i gang længe, og fredag går det løs i Herning.

VM løber fra 10. - 27. januar, og kampene er i år delt mellem Danmark og Tyskland. De fire indledende grupper spilles i Berlin, München, København og Herning, mens de to puljer i mellemrunden spilles i henholdsvis Köln (Tysklands kampe, hvis de går videre) og Herning (Danmarks kampe, hvis de går videre).

Semifinalerne spilles i Hamborg, mens placeringskampe, bronzekamp og finale spilles i Herning.

Dermed vil der i alt blive spillet 27 VM-kampe i Herning.

Fanområde på Scene7

I Herning midtby vil VM sætte sit præg på eksempelvis butikker og bibliotek. Samtidig vil der blive lavet et indendørs fanområde på Scene7 i Kulturgården i Nørregade.

På Scene7 vil det blandt andet være muligt at se alle Danmarks kampe på storskærm.

Det er Rytmisk Musik Herning, der har meldt ind på opgaven med at lave storskærmsfest for herningenserne, og leverer frivillige til at bemande fan-området.

Busser til fanzone og kamp

For alle der har billet til VM-kampene er der også adgang til den 10.000 m2 store fanzone i Hal M lige ved siden af Jyske Bank Boxen.

Her er der masser af aktiviteter og underholdning.

Alle praktiske oplysninger om Fanzone og kampe kan findes på MCHs hjemmeside her.

Hvis du skal se nogle af kampene, så vil Midttrafik under VM sætte ekstra-busser ind mellem Herning bymidte og Jyske Bank Boxen. Det kan du læse mere om på deres hjemmeside her https://www.midttrafik.dk/koreplaner/bus-til-arrangementer/vm-i-handbold-2019/

Det er også muligt at tage toget til stationen Messecenter Herning. Læs mere om det hos Arriva her: https://arriva.dk/om-arriva/nyheder/archive/2019/tag-toget-til-vm-herrehaandbold

Fakta:

Kamp-program i Herning

Fredag 11. januar:

18.00: Saudi Arabien - Østrig

20.30: Tunesien - Norge

Lørdag 12.januar:

15.00: Østrig - Chile

17.30: Norge - Saudi Arabien

20.15: Danmark - Tunesien

Mandag 14. januar:

15.00: Tunesien - Chile

17.30: Norge - Østrig

20.15: Danmark - Saudi Arabien

Tirsdag 15. januar:

16.15: Saudi Arabien - Tunesien

18.30: Norge - Chile

20.45: Østrig- Danmark

Torsdag 17.januar:

15.00: Chile - Saudi Arabien

17.30: Østrig - Tunesien

20.15: Danmark - Norge

De tre bedste hold i Danmarks gruppe går sammen med de tre bedste hold i gruppen, der spilles i København videre til mellemrunden. Kampene i mellemrunden spilles i Herning.

Lørdag 19. januar:

18.00: Mellemrunde - Kamp 1 i pulje 2

20.30: Mellemrunde - Kamp 2 i pulje 2 (Danmark, hvis holdet går videre)

Søndag 20. januar:

18.00: Mellemrunde - Kamp 3 i pulje 2

20.30: Mellemrunde - Kamp 4 i pulje 2

Mandag 21. januar:

18.00: Mellemrunde - Kamp 5 i pulje 2

20.30: Mellemrunde - Kamp 6 i pulje 2 (Danmark, hvis holdet går videre)

Onsdag 23. januar:

15.30: Mellemrunde - Kamp 7 i pulje 2

18.00: Mellemrunde - Kamp 8 i pulje 2

20.30: Mellemrunde - Kamp 9 i pulje 2 (Danmark, hvis holdet går videre) 

Lørdag 26. januar:

17.30: Placeringskamp om 7/8-pladsen

20.30: Placeringskamp om 5/6-pladsen

Søndag 27.januar:

14.30: Bronzekamp

17.30: Finale

 

Kontaktinfo

Elo Christensen
Sport Event Manager
Tlf.: 96288641
Mobil: 29288197
Send e-mail til bekec@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.