Kirsten Berg Jacobsen
Distriktsleder
Tlf.: 21330345
Send e-mail til kirstenjacobsen@herning.dk
Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Det var noget af et stævnemøde, der i torsdags fandt sted i jobcentrets kantine i Herning.
Cirka 40 jobsøgende fra Midt- og Vestjylland mødtes med 5 lokale arbejdspladser, som alle ledte efter potentielle nyansættelser. Et event der blev kaldt for SOSU-messe.
De 40 ledige havde alle det til fælles, at de var interesseret i at arbejde med sundhed, pleje eller lignende.
Også arbejdspladserne havde et fællestræk. De kom alle fra SOSU-området - et område der lige nu oplever udfordringer med at skaffe folk.
- Vi søger stort set altid nye medarbejdere, og derudover står sommeren for døren, hvilket betyder, at vi skal bruge en række afløsere. Vi kommer altså til messen med ledige stillinger, og jeg håber, vi finder nogle kandidater, sagde Kirsten Berg Jacobsen, distriktsleder i Hjemmeplejen, inden SOSU-messen gik i gang.
Selve messen foregik på den måde, at hver arbejdsplads havde sin egen stand. Og så var det ellers op til de fremmødte at være opsøgende.
For at hjælpe kontakten på vej, havde jobcentret fjernet stolene i kantinen. På den måde blev deltagerne tvunget til at stå op, så de i stedet for at falde i staver kunne falde i snak.
Mange valgte at tage opfordringen op, og der var til tiden kø ved nogle af standene, hvor der blev afleveret CV'er, givet visitkort og udvekslet telefonnumre.
I den nærmeste fremtid vil jobcentret følge op på, hvor mange af de ledige der endte med at få et job ud af stævnemødet.
For Hjemmeplejens vedkommende gav dagen til en start en del henvendelser, som der nu skal kigges på.
- Vi fik CV'er fra 3-4 stykker, og vi håber, at endnu flere vil kontakte os efterfølgende, for vi udleverede også en del visitkort. Derudover oplevede vi, at folk spurgte ind til jobbet, og der var flere, der helt konkret søgte sommerjob. Det er endnu for tidligt at sige, om vi ender med at ansætte nogle, men jeg håber det, fortæller Kirsten Berg Jacobsen.
Det var jobcentrene i Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern kommuner, der stod bag jobmessen, og de fem deltagende arbejdspladser var Hemmet Plejehjem og Område Syd fra Ringkøbing-Skjern Kommune samt Privat Pleje & Omsorg, Hjemmeplejen og Lind plejehjem fra Herning Kommune. FOA og SOSU-skolen havde også stande med på messen.
Hjælp os med at blive bedre. Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip.
JEG FANDT, HVAD JEG LEDTE EFTER JEG FANDT DELVIST HVAD JEG LEDTE EFTER JEG FANDT SLET IKKE, HVAD JEG LEDTE EFTER Du bliver ikke registreret med IP-adresse, og det er kun os, der kan se din kommentar. Kommentarer med spørgsmål omkring enkeltsager eller med personfølsomt indhold bliver ikke behandlet ad denne kanal.Kirsten Berg Jacobsen
Distriktsleder
Tlf.: 21330345
Send e-mail til kirstenjacobsen@herning.dk
Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.