Tilbage

Undervisningshus i Løvbakkerne

Nu starter byggeriet af det nye undervisningshus ved Naturskolen i Løvbakkerne.
09. juli 2019

Huset bliver på cirka 130 m2, og vi forventer, at bygningen står færdig i uge 43, 2019, så undervisningen kan starte efter efterårsferien.

Huset skal anvendes til tværfaglig undervisning om genbrug og affald samt natur, miljø og vand og indrettes med store glaspartier, som indbyder til at kombinere ude og indeaktiviteter. Et spændende projekt, hvor undervisningen skal foregå i samarbejde mellem Genbrug og Affald, Natur og Grønne Områder, Børn og Unge samt
Herning Vand.

Arkitec har tegnet den nye undervisningsbygning, som samtidig vil fungere som demonstrationsmodel for LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Bygningen får derfor grønt sedum-tag, og der bliver etableret regnbede med stauder, som giver de bedste betingelser for for et rigt dyreliv.

Joan Hansen, Formand for Teknik og Miljøudvalget, tager første spadestik til undervisningshuset den 15. marts. 

Mød os på facebook

Du kan følge med på facebook og få relevante oplysninger om din dagrenovation, genbrug og meget mere. 

Knapper med det blå facebook-fFacebook