Tilbage

HB Trappers nye domicil, tegnet af Bjarke Ingels Group, vinder pris

HB Trappers nye domicil, tegnet af Bjarke Ingels Group, vinder pris
07. oktober 2019

Hb Trapper Herning Pressefoto 002 Foto Af Manifesto 1

Mandag blev arkitekturens dag i Herning markeret med uddeling af Bygningspræmieringsprisen, der gik til HB Trapper og BIG, Bjarke Ingels Group.

Tre erhvervsbyggerier, alle med prominente navne tilknyttet som rådgivere, var nomineret til årets Bygningspræmieringspris i Herning Kommune.

Vinderne, der i dag, på Arkitekturens Dag 7.oktober, modtog prisen i Byrådssalen på Herning Rådhus, blev HB Trapper.
Firmaet har udvidet og renoveret sit domicil med arkitekt-assistance fra BIG, Bjarke Ingels Group, som HB Trapper i mange år har samarbejdet med.

- Bygningen står som et eksempel på den nytænkning, som HB Trapper og BIG begge er kendt for, med deres samarbejde på innovative og prisbelønnede byggerier rundt omkring i verden.
Smedjevirksomheden har udført størstedelen af bygningen selv. HB Trapper er en bygning, der skiller sig ud og fortæller, hvem der bor der, og demonstrerer, hvad virksomheden kan, sagde borgmester Lars Krarup blandt andet i sin tale til vinderne.

Det var direktør for HB Trapper, Karsten Vang, der modtog prisen på vegne af virksomheden, mens arkitekt og partner i BIG, Finn Nørkjær modtog diplom og blomster på arkitektfirmaets vegne.
Udover diplom består prisen af en bronzeplade til opsætning på det præmierede byggeri.

De tre nominerede til Herning Kommunes Bygningspræmieringspris:

• Tilbygning til Dansk Wilton, Arkitekter: Ingvar Cronhammar og Niels Povlsgaard.
• Udvidelse af C. C. Contractor, Arkitekter: Utzon Associates og C. C. Contractor Tegnestuen a/s.
• Renovering og udvidelse af HB Trapper, Arkitekter: BIG Architects.

Præmieringsudvalget består af:

Mette Nymann, Arkitekt maa., Fagdommer
Mads Bay Møller, Arkitekt maa., Fagdommer
Lars Krarup, Borgmester i Herning Kommune
Ulrik Hyldgaard, Formand for Byplanudvalget
Jørn Vedel Eriksen, Næstformand for Byplanudvalget
Jørgen Krogh, Direktør for By, Erhverv og Kultur
Lars Ravnemose, Arkitekt, By, Erhverv og Kultur
Christian Stenbro Eriksen, Arkitekt, By, Erhverv og Kultur

Kontaktinfo

Lars Krarup
Borgmester
Tlf.: 96282322
Send e-mail til borgmester@herning.dk

Christian Stenbro Eriksen
Projektleder, byplankonkurrencer
Tlf.: 96288543
Send e-mail til bekce@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.