Tilbage

Herning er vært for to Europamesterskaber i Ultimate

Cirka 500 deltagere fra 20 lande mødes i januar til EM for Klubhold i Ultimate i Herning – og i 2021 venter EM for landshold samme sted
23. oktober 2019

Alle øjne i det europæiske Ultimate-miljø vil i både januar 2020 og 2021 blive rettet mod Herning. Sportsgrenen, der er en holdsport, hvor man spiller med frisbee, vokser i disse år. Nu satser det europæiske forbund på at skabe tradition for to nye indendørs mesterskaber. Danmark og Herning har vundet værtskabet for de to forskellige EM-slutrunder i henholdsvis 2002 og 2021.

Fra 30.januar til 2. februar 2020 holder det Europæiske forbund, EUF, for første gang et indendørs EM for klubhold, European Ultimate Indoor Club Championships, i Sportscenter Herning. Og fra 28. januar til 31.januar 2021 er der indendørs EM for landshold samme sted.

I januar 2020 deltager 16 hold i hver af de tre divisioner: Herrer, Kvinder og Mix, fra i alt 20 forskellige lande. Hvert hold består af 10-16 spillere, hvoraf 5 er på banen ad gangen.

- Traditionelt er ultimate en udendørssport på græs. Ambitionen hos EUF er at profilere indendørssporten i højere grad end hidtil, og derfor bliver der også tale om live streaming af kampene. Det internationale forbund WFDF har også fået øjnene op for de to kommende events både med tanke for et muligt indendørs VM, og især at etablere wheelchair ultimate som parasport inden OL 2028, fortæller turneringsdirektør Matthias Zaccarin fra DFSU - Dansk Frisbee Sport Union, der arrangerer de to europamesterskaber.

I Herning Kommune er der glæde over at føje endnu to Europamesterskaber til rækken af værtskaber.

- Vi har tidligere haft et rigtig godt samarbejde med DFSU om DM, og da de foreslog et bud på EM, var vi slet ikke i tvivl om, at der er gode perspektiver i det. Det er dejligt, at det europæiske forbund også kunne se potentialet i de gode faciliteter vi har i Sportscenter Herning, og vi ser frem til at byde de cirka 500 sportsudøvere velkommen til Herning, siger Johs. Poulsen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Herning Kommune.

Der vil være gratis adgang for publikum til alle kampe ved EM for klubhold i januar 2020. Derudover bliver kampene live-streamet via det europæiske forbunds streamingkanal.

Fakta om EM i Ultimate

EM for Klubhold - 30. januar til 2. februar 2020, Sportscenter Herning.
Tre rækker (Herrer, Kvinder, Mix). 16 hold i hver række.
Min 10 deltagere per hold.
Cirka 500 deltagere i alt.

EM for Landshold - 28. januar - 31. januar 2021, Sportscenter Herning.
Tre rækker (Herrer, Kvinder, Mix).
Hvilke, og hvor mange, lande, der kvalificeres er endnu ikke afgjort.

Hvad er Ultimate ?

Ultimate frisbee - eller bare ultimate i folkemunde - blev opfundet i 1968 af to amerikanere. I dag bliver ultimate spillet i det meste af verden, og der bliver både spillet udendørs på græs og sand samt indendørs.

Ultimate er en ikke-kontakt sport med stort fokus på teknik, intensitet og udholdenhed. Ultimate kan spilles på alle niveauer, hvilket er med til at gøre sporten tilgængelig for alle.

Da ultimate blev opfundet forsøgte man at tage de bedste elementer fra andre holdsportsgrene, og ultimate har elementer fra både fodbold, basketball og amerikansk fodbold. Resultatet skulle blive den ultimative sportsgren, og derfra stammer spillets navn.

Deltagende klubber ved EM for Klubhold:

Kvinder:

Phoenix - Hviderusland
Flying Rabbits - Belgien
Aarhus - Danmark
Ultimate Dragons - Danmark
Discjonctés - Frankrig
Helsinki Ultimate - Finland
Ultimate de Cologne - Tyskland
Valmiera - Letland
Salaspils - Letland
Drop That Smile - Litauen
Cosmic Girls - Rusland
KFUM Örebro - Sverige
Valkyria - Sverige
ExElle - UK
Frisbabes - UK
Madcaps - Ukraine

Herrer:

Mooncatchers - Belgien
KFK - Danmark
Aarhus - Danmark
Otso - Finland
Turku Terror - Finland
Magic Disc - Frankrig
ToGetHer - Tyskland
Rebel - Irland
Salaspils - Letland
Hardcore - Letland
Vorai - Litauen
RealFive - Rusland
KFUM Örebro - Sverige
Viksjöfors - Sverige
Frowy Catchy - UK
Madcaps - Ukraine

Mixed-hold

HuskEZ All Stars - Østrig
Diabolic Heaven - Belgien
Jet Set - Belgien
3SB - Tjekkiet
DTU - Danmark
Ultimate Saku - Estland
LeKi - Finland
Ars Ludendi - Tyskland
Hucks - Tyskland
Trondheim Frisbeeklubb - Norge
mJAH - Polen
Belki - Rusland
Frostbite - Tyrkiet
Danger! High Voltage - UK
Birmingham - UK
Ultimate Odessa - Ukraine

Kontaktinfo

Søren Juul Baunsgaard
Kultur- og fritidschef
Tlf.: 96288630
Mobil: 40101525
Send e-mail til soren.baunsgaard@herning.dk

Elo Christensen
Sport Event Manager
Tlf.: 96288641
Mobil: 29288197
Send e-mail til bekec@herning.dk

Johs. Poulsen
Formand Kultur- og Fritidsudvalget
Mobil: 20103387
Send e-mail til byrjp@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.