Tilbage

Heste i hele Herning i efterårsferien

Uge 42 byder på masser af aktiviteter med heste til både World Cup i MCH Messecenter Herning og i bymidten
10. oktober 2019

Så er der godt nyt for heste-fans i alle aldre.

I uge 42 bugner Herning nemlig af oplevelser med heste.

Først og fremmest er der fra torsdag til søndag gang i World Cup Herning, hvor nogle af verdens bedste heste og ryttere konkurrerer.

World Cup Herning byder både på konkurrencer i Jyske Bank Boxen og i Blue Hors Arena M (placeret i Hal M), så der er rig mulighed for at komme helt tæt på.

I Blue Hors Arena M er der alle dage gratis adgang, mens der torsdag 17. oktober også er gratis adgang til Jyske Bank Boxen. I gratis-området i Blue Hors Arena M finder du også en messe med mere end 60 udstillere, og så er der i år premiere på et stort børneområde.

Det indeholder blandt andet en mini-springbane, hvor børn selv kan prøve at springe over forhindringer, et kreativt område, et spilleområde og en hoppeborg. Der er også mulighed for at gå på skattejagt eller deltage i konkurrencen "Tip en 13'er".

Gardehusarerne gennem gågaden

De mange heste-aktiviteter sætter også sine spor i centrum af Herning. Fredag 18.oktober vil omkring 25 ryttere fra Gardehusarregimentet således ride fra MCH Messecenter Herning og ind til midtbyen, hvor de vil ride i procession gennem gågaden.

Gardehusarerne vil gøre ophold på Poulsens Plads omkring 14.45 og derfra ride til Torvet, hvor de giver et lille nummer. Regimentet vil også optræde ved det store show i Jyske Bank Boxen lørdag aften.

Du kan se hele den rute som Gardehusarerne rider her:

Fra MCH til bymidten: https://www.gpsies.com/map.do?fileId=tapqwazylfficxta

Fra bymidten til MCH: https://www.gpsies.com/map.do?fileId=wbvxdeybdzufgsbw

Lørdag 19. oktober er der også hesteoplevelser i bymidten. Mellem kl. 10 og kl. 13 kan man få en gratis tur med hestevogn rundt i byen. Turene starter og slutter på Torvet.

World Cup Herning i tal:

• 2 konkurrencebaner i Jyske Bank Boxen og Blue Hors Arena M
• 65 udstillere
• 250 frivillige
• 400 ryttere forventet
• 650 heste forventet
• 720 siddepladser i Blue Hors Arena M
• 4.225 siddepladser i Jyske Bank Boxen
• 20.000 besøgende i 2018
• 2.000.000 kr. i samlet præmiesum

Du kan se en video fra World Cup Herning her. 

Kontaktinfo

Elo Christensen
Sport Event Manager
Tlf.: 96288641
Mobil: 29288197
Send e-mail til bekec@herning.dk

Christina Elkjær Frøstrup
Sport Event Praktikant
Mobil: 31535164
Send e-mail til bekcf@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.