Marius Reese
Planchef
Tlf.: 96288540
Mobil: 29213330
Send e-mail til bekmr@herning.dk
Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Ejendomsselskabet af 1998 ApS v. Ejnar Kristiansen har købt det sydøstlige hjørne af den kommende Herning+-bydel. Pris: 24 millioner kroner. I området vil blive opført 92 nye boliger.
Sælger er Herning Kommune, som dermed kan konstatere, at Etape 2
af det kæmpestore byomdannelses-projekt er klar til at blive
realiseret. For halvandet år siden solgte kommunen de første 60
procent af sygehusgrunden til KPC for 113,9 millioner kroner.
- Vi er i gang med at byudvikle en central og historisk del af
Herning, og med Etape 2 på vej kan vi nu konstatere, at det
kæmpestore udviklingsprojekt har rigtig god fremdrift. Det er
naturligvis meget tilfredsstillende, siger Lars Krarup, (V),
borgmester i Herning Kommune.
Baggrunden for hele Herning+-arbejdet er, at Region Midtjylland
inden længe flytter sine sygehus-aktiviteter til det kommende
supersygehus i Gødstrup. Dermed sættes en hel bydel, centralt i
Herning, i spil.
Plusset i Herning+ henviser både til, at to gadeforløb centralt i
det store område vil danne et stort plus. Det vil udgøre et
centralt, nyt byrum for hele det nye kvarter. Samtidig signalerer
+'et, at bydelen vil tilføre Herning noget helt nyt og
attraktivt.
Stor have med offentlig adgang
På de 9.000 kvadratmeter, som udgør Etape 2, skal opføres
karré-bebyggelse varierende mellem tre og fire etager. Det samlede
etageareal vil være cirka 8.000 kvadratmeter. Centralt mellem
karréerne vil være en stor have med offentlig adgang.
Byggeriet opføres der, hvor det psykiatriske hospital i dag
ligger. Hospitalsbygningerne er ikke bevaringsværdige og rives ned,
men hospitalets have bevares og bliver en del af det offentlige
areal.
I alt vil det nye byggeri komme til at rumme 92 boliger - i
stueetagen ud mod det centrale område i Herning+, kaldet Plusset,
bliver der plads til mindre erhvervslejemål samt fælles
aktivitetslokaler.
- Projektet har en god arkitektonisk løsning på det at lave et
nybyggeri, der skaber en harmonisk og fin sammenhæng med den
bevaringsværdige del af sygehusbyggeriet. Samtidig er der
muligheder for aktiviteter i stuetagen i den nye bebyggelse, som
kan give liv til bydelen. De varierende bygningshøjder giver et
flot udtryk, ligesom dele af saddeltagene, som er usædvanlige på
nye boligbyggerier i dag, bliver grønne. Det er et rigtig spændende
projekt, siger Marius Reese, Herning Kommunes byplanchef.
Ejendomsselskabet af 1998 ApS v. Ejnar Kristiansen samarbejder med
Timring-selskabet JCN Bolig og Arkitema Architects, en af landets
største tegnestuer. Nybyggeriet forventes at være klar til at blive
taget i brug august 2023.
Næste etape i Herning+-projektet rummer blandt andet det areal i
den sydvestlige del af området, hvor VIA afsøger mulighederne for
at etablere sig, hvis ønsket er en mere bynær placering end i
Birk.
Hjælp os med at blive bedre. Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip.
JEG FANDT, HVAD JEG LEDTE EFTER JEG FANDT DELVIST HVAD JEG LEDTE EFTER JEG FANDT SLET IKKE, HVAD JEG LEDTE EFTER Når du udfylder formularen, vil de indsendte informationer blive sendt via mail til en relevant medarbejder. Vi gemmer ikke informationerne online på nogen server eller database. Medarbejderen opbevarer din henvendelse efter reglerne, indtil sagsbehandlingen er afsluttet.Marius Reese
Planchef
Tlf.: 96288540
Mobil: 29213330
Send e-mail til bekmr@herning.dk
Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.