Tilbage

Små ændringer for besøg på plejehjem

De nye regler for besøg på plejehjem og plejecentre er nu kommet – med nogle få lempelser.
12. juni 2020

Der er nu kommet nye retningslinjer for, hvordan pårørende kan besøge beboere på plejehjem.

Der er tale om ganske små justeringer i forhold til retningslinjer, der allerede gælder.

Ændringerne er:

- At beboere, der ikke har mulighed for at komme udenfor for at modtage besøg, fremover kan udpege 1-2 faste besøgspersoner, der så kan tillades indendørs besøg. Det gælder altså kun, hvis beboeren på grund af sit helbred ikke er i stand til at komme ud i de udendørs områder, eller hvis der på plejehjemmet ikke er udendørs faciliteter.
Det er ledelsen af det enkelte plejecenter, der ud fra et fagligt grundlag afgør, hvem der kan modtage indebesøg.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har udarbejdet de nye regler.

Ud over ændringerne er der tale om de samme regler som hidtil.

Det betyder, at alle andre besøg skal foregå udenfor, at besøg skal bookes på det enkelte plejecenter, at der ikke medbringes mad og drikke samt at besøgende sørger for afstand og god håndhygiejne, samt afspritter besøgsarealet efter besøget.

Kontaktinfo

Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96282828
CVR: 29189919
Send e-mail

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail