Tilbage

Plan for de ældste elever i Herning er på plads

Alle skoler tager mandag 18.maj imod elever fra de ældste klasser, men på flere skoler vil der være tale om en gradvis indfasning af skoledagen
15. maj 2020

Mandag 18.maj er første dag i "fase 2" af genåbningen af folkeskolerne.
I Herning Kommune har der i hele den indeværende uge været arbejdet med at finde de bedste løsninger på de enkelte skoler.

Det betyder, at alle skoler mandag kan tage imod elever fra de ældste klasser. På flere skoler vil det dog først være i løbet af ugen at alle elever kommer i skole. Forældrene får direkte information fra skoleledelsen på deres barns skole.

De første 14 dage vil være en indkøringsfase, hvorefter der kan komme mindre tilpasninger eller ændringer, når hverdagen viser, hvad der fungerer bedst på den enkelte skole.

Fase 2 er planlagt ud fra de positive erfaringer der var med de mindste elever: En kontrolleret forsigtig genåbning med lokale, decentrale løsning. I Herning Kommune er der arbejdet ud fra en devise om, at vi hellere vil tage mindre, men helt sikre, skridt, fremfor at fremskynde planerne på bekostning af retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.

Kontaktinfo

Dorte West
Formand Børne- og Familieudvalget
Tlf.: 97351233
Mobil: 40259666
Send e-mail til byrdw@herning.dk

Preben Siggaard
Centerchef for Center for Børn og Læring
Tlf.: 20674145
Mobil: 20674145
Send e-mail til cblps@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.