Tilbage

Herning Kommune får ny borgmester 1. august 2021

Dorte West tager til sommer over efter Lars Krarup, som siger farvel efter næsten 20 år på posten.
30. november 2020

Herning Kommune får ny borgmester. Dorte West (V) afløser 1. august 2021 Lars Krarup (V) på posten.

Lars Krarup har været Herning Kommunes borgmester siden 1. januar 2002. For nogle måneder siden meddelte han, at han ikke genopstiller til kommunalvalget næste år.

Nu står det så klart, at Dorte West, som i øjeblikket sidder i Økonomi- og Erhvervsudvalget og af Venstres byrådsgruppe er udpeget som ny borgmesterkandidat, tager over godt tre måneder før kommunalvalget i november 2021.

- Jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på. På den måde får Dorte West lejlighed til at lede budgetforhandlingerne i efteråret og være med til at udstikke kursen forud for valgkampen, siger Lars Krarup. Han fortsætter frem til årsskiftet 2021/2022 i Venstres byrådsgruppe.

En ny og spændende opgave

Dorte West går straks i gang med at forberede sig på den opgave, der venter:

- Jeg glæder mig naturligvis, og jeg gør mig en masse tanker om, hvordan arbejdet skal gribes an. Det er en ny og meget spændende opgave, jeg går ind til, siger Dorte West.

- Borgmesteren føler et meget stort ansvar over for de vælgere, der har valgt ham for tre år siden. Samtidig er han og jeg enige om, at det giver god mening, hvis jeg leder de sidste budgetforhandlinger forud for valget.

Dorte West blev valgt ind i byrådet i Herning Kommune ved kommunalvalget i 2009.

Formelt behandler byrådet i Herning Kommune sagen i juni.

 

Kontaktinfo

Lars Krarup
Borgmester
Tlf.: 96282322
Send e-mail til borgmester@herning.dk

Dorte West
Formand Børne- og Familieudvalget
Tlf.: 97351233
Mobil: 40259666
Send e-mail til byrdw@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.