Tilbage

Midlertidigt forbud for besøg på plejecentre

Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt et midlertidigt forbud i besøgendes adgang til plejecentre mv. i Herning Kommune.
30. oktober 2020

Beboerne på Herning Kommunens plejecentre har ikke længere mulighed for at få besøg i samme omfang som før.

Det står klart, efter Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt et såkaldt midlertidigt forbud mod de besøgendes adgang til kommunes plejecentre og friplejehjem.

Helt lukket for besøg er der dog ikke. I forbuddet står der, at hver beboer må udpege én besøgsperson, de kan få besøg af.

Begrænsningen til én person gælder dog ikke, hvis der er tale om besøg i kritiske situationer.

Forbuddet skyldes blandt andet, at der i den seneste uge i Herning Kommune er konstateret 71,8 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere.

- Det er et ærgerligt, men nødvendigt forbud, som vi må håbe bliver kortvarigt, fortæller direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse, Søren Liner Christensen.

Kontaktinfo

Søren Liner Christensen
Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse
Tlf.: 96284000
Send e-mail til ssbsc@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.