Tilbage

Klima: Herning Kommune og landbruget vil finde løsninger lokalt

Landbrugets klimabelastning er til løbende diskussion i Danmark. Nu vil Herning Kommune og en række lokale repræsentanter fra landbruget sammen kigge nærmere på, hvad der kan gøres helt lokalt for at skabe en bæredygtig udvikling af erhvervet.
30. september 2021

Dji 0760 Copy

Grøn omstilling i landbrugssektoren er et højaktuelt emne i klimadebatten.

Imens der i disse måneder forhandles på landbrugsområdet mellem Folketingets partier på Christiansborg, så sker der også noget helt lokalt her i Herning Kommune.

En række nøglepersoner fra landbrugssektoren samt medarbejdere og politikere fra Herning Kommune var forleden samlet til et møde hos Bæredygtig Herning, for at diskutere klimaudfordringerne i erhvervet.

 - Jeg oplevede nogle meget konstruktive mødedeltagere, som er interesserede i at tage medansvar for en grøn og bæredygtig omstilling i landbrugssektoren. Det er vigtigt, at omstillingen sker på vilkår, der skal give mening både for erhvervet, men også for den enkelte landmand. Som kommune skal vi være med til at søsætte initiativer og understøtte den grønne udvikling for eksempel ved hjælp af nye partnerskaber, siger borgmester Dorte West (V) fra Herning Kommune.

Både landbrugets udfordringer, forudsætninger, idéer og muligheder i den grønne omstilling blev diskuteret, vendt og drejet. For indiskutabelt er det, at landbruget er en af de tunge drenge i klimaregnskaberne.

- Herning Kommune er en produktionskommune, og derfor fylder landbruget en del i klimaregnskabet. Hvis vi kan lykkes med at mindske udledningen af drivhusgasser fra landbruget, så vil det altså rykke en stor del i det samlede klimaregnskab, siger Pernille Hagen, der er klimakoordinator i Teknik og Miljø hos Herning Kommune.

Blandt deltagerne i mødet var repræsentanter fra flere lokale landbrugsorganisationer, nationale virksomheder samt en række foreninger og andre aktører fra landbruget.

En af dem var Jeppe Bomann, der er forstander og uddannelsesleder på Agroskolen i Herning.

- Vi uddanner fremtidens landmænd, og grøn omstilling af landbruget drøfter vi hele tiden med vores elever. Emnet er så vigtigt i alle fremtidsscenarier for landbruget, så det er en naturlig del af vores hverdag, siger Jeppe Bomann og fortsætter:

- I en kommune, hvor langbruget fylder så meget som det gør her, så er det helt sikkert, at vi vil kunne gøre en forskel lokalt. Det er prisværdigt, at Herning Kommune har den tilgang, at man skal snakke sammen om muligheder og løsninger. Klimadebatten og grøn omstilling fylder så meget nu hos både forbrugerne og politikerne, at der kommer til at ske en masse på området. Og det er vigtigt, at de krydsende interesser bliver koordineret rigtigt, så der opstår muligheder, som er bæredygtige, siger Jeppe Bomann.

Lavbundsjord er en stor udfordring

En af de konkrete udfordringer som landbruget står med, drejer sig om lavbundsjord. Lavbundsjord er arealer, som tidligere har været vådområder - f.eks. moser og våde enge - hvor gamle planterester har dannet et højt indhold af kulstof i jorden. Jorderne er derfor ligesom et CO2-lager, og når arealerne dyrkes, så kommer der ilt til jorden, hvilket frigiver klimagasserne fra jorden til atmosfæren.

I Herning Kommune findes der cirka 85.000 hektar landbrudsjord. Heraf er cirka 6 procent lavbundsjorde.

Selv om lavbundsjorde altså kun udgør 6 procent af landbrugets arealanvendelse i Herning Kommune, så udleder disse arealer faktisk 84 procent af drivhusgasserne fra landbrugets samlede arealanvendelse.

- Som kommune har vi en vigtig rolle i at facilitere mulighederne for jordfordeling, samt bidrage med oplysning omkring tilskudsordningerne for lavbundsjorde. Vi kan f.eks. hjælpe lodsejerne med at få et overblik over, hvor der lokalt er lavbundsjorde, og herunder facilitere en samlet ansøgningsproces for at få godtgjort tabet af jorden, så den enkelte landmand også får en bæredygtig løsning, siger klimakoordinator Pernille Hagen og fortsætter:

- Lavbundsarealerne udgør et mindre areal i den samlede dyrkningsflade, men bidrager med en stor udledning i forhold til klimaet, og samtidigt er udbyttet af arealerne ofte ringe. Hvis vi lykkes med at udtage de mest relevante lavbundsarealer fra drift og stoppe med at dræne dem, så de bliver fugtige igen, så kommer vi et godt stykke med at begrænse udledningerne, siger Pernille Hagen.

Mødet mellem Herning Kommune og landbrugets lokale repræsentanter er et initiativ udsprunget af klimapartnerskabet DK2020.

Herning Kommune er i samarbejde med lokale aktører i gang med at lave en lokal klimahandlingsplan, som viser vejen til at blive et klimaneutralt område i senest år 2050.

Klimahandlingsplanen vil være klar i oktober 2022.

Du kan læse mere om DK2020 her.

Sidder du selv med gode idéer til den grønne omstilling og klimaarbejdet i Herning Kommune, så send et tip til voresklima@herning.dk.

FAKTA

  • 94 af landets kommuner er nu med i DK2020, som er et projekt, der har til mål at samtlige danske kommuner får lavet lokale klimahandlingsplaner. Derudover har Københavns Kommune som medlem af det internationale bynetværk C40 allerede udarbejdet en klimahandlingsplan.
  • I klimaprojektet DK2020 udpeger kommunerne alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning lokalt, og laver - i samarbejde med aktørerne - en klar plan for hvordan de håndteres.
  • På nationalt plan udgør udledningen af drivhusgasser fra landbruget cirka en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning.
  • I Herning Kommune er landbrugets udledning pt. cirka 620.000 tons CO2 pr år. Udslip fra lavbundsjordene udgør cirka 23 procent af den udledning.
  • Som geografisk område er CO2-udledningen i dag på 1.111.000 tons om året. Målet er, at udledningen i 2050 skal være netto-0, dvs. at de udledninger, som ikke kan undgås, skal kompenseres.

Kontaktinfo

Dorte West
Borgmester
Send e-mail til bordw@herning.dk

Pernille Hagen
Klimakoordinator
Tlf.: 96288028
Mobil: 22396546
Send e-mail til mikph@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.